Ruth Kristensen

Ruth Kristensen

Sjællandsgade 5

7800 Skive

Tlf.: 40201062

Mail: rukr@skivekommune.dk

Facebook: facebook.com/RuthKristensen.socialdemokrat/

 

Jeg blev valgt ind i Skive byråd i 2010 og det har jeg været rigtig glad for.

Inden jeg valgte at opstille kontaktede jeg dog vores mange årige borgmester Knud Olsen. Jeg ville lige have hans råd om det politiske arbejde.

Hans råd var: ”Det starter hos dig selv – hvis du siger nej til politiske rævekager, så kender både dine medspillere og dine modspillere dine politiske værdier”!

Det råd har jeg fulgt, og derfor har politik også været en stor fornøjelse for mig at være en del af.

 

Mine politiske kendetegn:

  • Flittig – og velforberedt - jeg sætter mig ind i sagerne og spørger gerne borgerne til råds.

  • Troværdig – giver klart og tydeligt udtryk for mine holdninger

  • Ærlig – har jeg taget fejl i en politisk sag er jeg også den første til at indrømme det.

  • Mine holdninger kan ikke købes – de er en del af mig som mennesket Ruth

  • Gode samarbejdsevner – det kræver politik, for at fremme mine og partiets mærkesager

 

Mine politiske mærkesager:

  • Mennesket skal være i centrum – bl.a. derfor er jeg Socialdemokrat

  • Alle mennesker bidrager med noget forskelligt, som er berigende for en kommune

  • Alle mennesker fortjener at blive behandlet individuelt uanset om du er barn, anden etnisk baggrund, skoleelev/studerende, erhvervsaktiv, sygemeldt, arbejdsløs, handicappet, ældre.

  • I et samfund og en kommune, hvor der snakkes meget om økonomiske ressourcer vil jeg hellere tale om de menneskelige ressourcer!

  • Når mennesket har behov for hjælp, skal det mødes med respekt og værdighed fra det offentlige.

 

Jeg har siddet i en del udvalg i de 8 år jeg har været medlem af Skive byråd. I de udvalg har jeg i stor udstrækning brugt mine holdninger og værdier til at påvirke udvalgenes arbejde og ikke mindst beslutningerne:

 

  • Byudviklingsudvalg (formand) 2014-2018

  • Social- og ældreudvalget

  • Sundheds- og forebyggelsesudvalget

  • Bevillingsnævnet

  • Landsbyudvalget

  • Ekspropriationskommission vedrørende fast ejendom

  • Bestyrelsen for Uddannelsescenter Hilltop

  • Bestyrelsen for Krydstoldjagten nr. 27

  • Kommunerepræsentant i Regionens Samarbejdsudvalg for vederlagsfri fysioterapi

 

Min personlige profil:

 

Jeg er født og opvokset på landet i små kår. Har arbejdet på et jernstøberi. Fandt ud af at det var mennesker jeg ville arbejde med fremover. Blev uddannet som pædagog. Jeg har været ansat indenfor handicapområdet, dagplejen og har været leder af daginstitutionen Lærkereden i Skive siden 1987. Jeg er gift, har 3 børn og et barnebarn.

Har stor livserfaring med op- og nedture. Har været alenemor med 3 børn og haft psykisk sygdom tæt på i familien. Jeg er af natur glad, seriøs og kan godt lide udfordringer – også gerne politiske udfordringer. Og så kan jeg lide handling.

Jeg er gift med Henning, og tilsammen har vi 4 børn og 3 børnebørn. Vi nyder at bruge fritiden sammen, enten i vores have eller vi sejler i den skønne Limfjord.

Hvis du synes jeg skal i Byrådet igen for en 4 årig periode, så stem på mig kandidat nr. 5 på den Socialdemokratiske liste.

 

Har du spørgsmål til mig, så ring eller skriv og jeg vil kontakte dig.