Claus Christensen

Porshøjvej 58

7800 Skive

e-mail: Claus.christensen@3f.dk

Tlf.: 97 51 30 58

Jeg er 61 år og er gift med Lisbeth vi har en dreng og en pige sammen, de er begge fløjet fra reden. Vi bor i Skive på Porshøjvej.

Jeg er udlært tømrer, og arbejdede som sådan i næsten 30 år, inden jeg begyndte at arbejde for Træ, Industri og Byg, som opmåler for tømrerne.

Gennem en fusion blev jeg ansat i 3f Skive-egnen, hvor jeg nu er Byggegruppeformand og har følgende tillidsposter: Formand for det lokale uddannelsesudvalg for tømrerne, i bestyrelsen for Landsbrancheklubben for tømrer og bygningssnedkere og bestyrelsesmedlem i Skive College.

Jeg stiller op til kommunevalget i Skive, fordi vi trænger til at få sat det enkelte menneskes levevilkår og udviklingsmuligheder i centrum.

Vi skal have prioriteret, at det er attraktivt at bo i hele kommunen, og at Skive by skal være dynamoen, der driver en udvikling.

Vi skal sikre, at alle får fuldt udbytte af de evner de har. Det er der mange der selv klarer, men de, der ikke kan selv, skal vi som fællesskab hjælpe med at få løst de problemer/udfordringer, der hindrer dem i det.

Det er jo klart, at jeg med rødder i fagbevægelsen går ind for, at der ikke er nogle, der leverer eller arbejder for kommunen, uden at være underlagt sociale klausuler og krav om uddannelses klausuler.

Vi skal sikre, at vores unge har et bredt spektrum af uddannelsesmuligheder lokalt. Det gør vi ved at bevare og udvikle ungdomsuddannelserne, bevarer læreruddannelsen og forsøger at tiltrække andre uddannelser, f. eks. uddannelser, der knytter sig til den grønne udvikling i Skive.

Jeg siger ja til:

  • Fællesskab

  • Solidaritet

  • En grøn kommune

  • Borger inddragelse

 

Stem personligt på nummer 13 på liste A - Din faglige stemme i Byrådet

Du er velkommen til at skrive til mig. clc56@hotmail.dk

Følg mig på Facebook @ClausChristensen.Socialdemokratiet